Heloderma suspectum – Gilaøglen
Gilaøglen Heloderma suspectum findes i to underarter, Heloderma suspectum suspectum og Heloderma suspectum cinctum.
Ifølge den sidste revidering af arten, publiceret i 2010, er de to underarter blevet degraderet til varianter!
Forskellen mellem de to underarter er udbredelsen og mønsteret. H.s. suspectum er den plettede type, som på engelsk kaldes reticulated, mens H.s. cinctum er den båndede type som på engelsk kaldes banded.
Heloderma suspectum suspectum
er den mest udbredte type som lever i det sydvestlige USA, mere præcist i Arizona og New Mexico, og helt ned i det nordvestlige Mexico i Sonora ørkenen, til omkring Rio fuerte nordlige Sinaloa ørken område.
Heloderma suspectum cinctum
er den nordligste af de to underarter og forekommer i det nordlige Arizona, og i de sydligste områder i Utah og Nevada.
Navnet Gila udtales Hila, da det er spansk, og er opkaldt efter gila floden hvor nogle af de første beskrivelser af øglen stammer fra
Arten kendetegnes ved at være en kort og kompakt øgle, med et meget kraftigt hoved. Max størrelse er lige omkring 60 cm og omkring 1 kg.
Gilaøgle er sort som grundfarve med pink eller orange mønster. Mønsteret varierer alt fra små pletter til brede bånd. Dette afhænger lidt af hvilken underart der er tale om
Især underkæben er meget veludviklet og kraftig, da det er her arten har sine giftdepoter
På hver fod er der 5 fingre med kraftige klør til at grave med. Halen er meget kompakt, og virker som et fedt depot for øglen.
Huden er meget knoppet og deraf kommer slægtsnavnet Heloderma, som er sammensat af to græske ord. Helos og Derma. Helos betyder hoved på et søm eller en stift, og derma betyder hud. Dette er en meget passende beskrivelse af øglens skind.
På billedet her ses de to varianter. Cinctum til venstre og suspectum til højre.