Information om Heloderma horridum
Vorteøglen Heloderma horridum findes i fire underarter, Heloderma horridum horridum, Heloderma horridum exasperatum, Heloderma horridum alvaretzi og Heloderma horridum charlesbogerti.
De tre af underarterne lever i Mexico, mens h.h. Charlesbogerti lever i Guatemala
Forskellen mellem fire underarter er udbredelsen og mønsteret.
H. h. exasperatum
er den nordligst udbredte af underarterne. Den forekommer fra Rio Fuerte i sonora ørkenen i nord , og ned til Mazatlan området i Sinaloa, hvor underarten arten bliver overlappet af H.h. horridum.
I udseendet er det en brunlig øgle, med mange små hvidgule pletter og mønstre på kroppen, og markante bånd på halen.
Kaldes på engelsk Rio fuerte beaded lizard, og El Scorpión del Rio fuerte på Spansk
H. h. horridum
er den mest udbredte type som lever fra Mazlatan området i Sinaloa og ned til Cintalapa landtangen i Chiapas området, hvor H.h. alvarezi overlapper levestedet.
H. h. horridum er den underart der er repræsenteret i flest forskellige typer af natur og i flest forskellige højder, da den er fundet op til 1500 meters højde over havet.
I udseendet varierer denne underart lidt. Grundfarven veksler fra brun til sort, med et variabelt antal af hvidgule pletter, som er fordelt over hele kroppen. Den er slet ikke så mønstret som H.h. exasperatum, og halen er heller ikke båndet i samme grad.
Kaldes på engelsk Mexican beaded lizard, og på spansk Escorpión eller Alcaltetepón
H. h. alvarezi
overtager udbredelsen mod syd efter H.h. horridum. Den starter sit udbredelsesområde i Chiapas området i Mexico i nord og forsætter helt ned til Rio Lagartero området i Det nordvestlige Guatemala.
Når H.h. alvarezi klækker ligner den en H.h. horridum på en prik, med gule markeringer på halen og kroppen. Disse forsvinder med alderen og det vil ende med at blive en komplet sort øgle. Det engelske navn er Chiapan beaded lizard eller Rio grijalva beaded lizard, mens det spanske navn er Lagarto Enchaquirado
H. h. charlesbogerti
Denne underart er den mest sjældne, og mindst udbredte underart. Den findes udelukkende i Montagua dalen i Guatamala, hvor den lever i tropisk tørskov. Det er den største af underarterne, og skulle angiveligt runde en meter i længden. Der vides utroligt lidt om denne underart, da den grundet ødelæggelse af dens levested, er kreaftigt udryddelsetruet. Der skulle ifølge flere forskere være en vild bestand på under 200 dyr. Arten er fredet på Cites liste 1
Arten blev beskrevet for første gang i 1984 af en landbrugsarbejder, og i 1986 kom den første officielle besrkivelse af den